MUREN

Eller psykoanalyse set i forhold til Autisme


Filmtekster på engelsk, spansk, dansk, italiensk, fransk, portugisisk, russisk og nederlandsk

Filmen: et symbol på autismens sak i Frankrike

Denne artikkelen er på norsk men filmtekstene er på dansk.

Sammenlignet med andre utviklede land, ligger fransktalende land 40 år tilbake i tiden når det gjelder behandling av autisme. Resultatet er at Frankrike flere ganger er blitt dømt av Europarådet. Filmen på 52 minutter gir forklaringen. I disse fransktalende regionene er pediatrisk psykiatri ennu i høy grad dominert av psykoanalysen som påberoper seg enevelde på dette feltet.

Ti psykoanalytikere samt en meningsfelle som er pediater fremlegger i "LE MUR" psykoanalysens syn på autisme. For første gang forklarer de sine teorier på en forståelig måte for en legmann. Foran kameraet forkaster psykoanalytikerne vitenskapen generelt og spesielt vitenskapelige metoder i bruk ved behandling av adferdsvansker. De opplever dette som en maktovertagelse.
Foran kameraet fremlegger de utførlig sine intime overbevisninger angående årsaken til autisme: en psykose som følge av et dårlig forhold til moren; samt hvilke perspektiver som kan oppnås gjennom en psykoanalytisk behandling av autister: internering på livstid i en psykiatrisk institusjon.

"LE MUR" ble realisert i 2011 av Sophie ROBERT og produsert av OCEAN INVISIBLE PRODUCTIONS i samarbeid med AUTISTES SANS FRONTIERES. Sistnevnte forening, som er ledet av Vincent GERHARDS, kjemper for at autistiske barn skal få tilgang til skoleverket. Filmen bidrar til å løfte sløret som forhindrer at behandling av kommunikasjonslidelser i Frankrike og i fransktalende Sveits og Belgia blir tatt tak i av det offentlige.
Da filmen ble utgitt i 2011 på Autistes Sans Frontières nettadresse, invaderte den hele verden på noen få dager.

En måned etter utgivelsen stevnet tre av psykoanalytikerne - (Alexandre STEVENS, Eric LAURENT og Esthela SOLANO), alle tre medlemmer av organisasjonen L'ECOLE DE LA CAUSE FREUDIENNE (Skolen for Freuds Sak), ledet av Jacques-Alain MILLER – uoppsettelig for retten filmskaperen Sophie ROBERT, hennes selskap OCEAN INVISIBLE PRODUCTIONS og foreningen AUTISTES SANS FRONTIERES i den hensikt å få filmen forbudt.

De tre psykoanalytikerne anklaget montasjen av en aggressiv film som skal ha forvrengt det de sa som latterlig og dogmatisk.
De forlangte av filmskaperen, produsenten og foreningen Autistes Sans Frontières 290 000 euros i erstatning.

Rettssaken har vakt ytterligere interesse for filmen blant journalister i hele verden og Frankrikes situasjon i forhold til autisme er blitt satt i fokus.

Foreldre av autistiske barn organiserte 8. desember 2011 to demonstrasjoner for å støtte filmskaperen; en i Lille hvor rettssaken fant sted og en i Paris foran lokalene til L'Ecole de la Cause Freudienne.

Da dommen falt 26. januar 2012, presenterte Sophie ROBERT sin film under en psykologikongress i Filadelfia: filmen ble sensurert og hun ble påbudt å fjerne intervjuene av de tre saksøkerne. Hun og hennes produsentselskap ble påbudt å betale 25 000 euros i erstatning til saksøkerne. Sophie ROBERT anket øyeblikkelig dommen.

Ankesaken ble holdt 8. november 2013.
Dommen ble avgitt 16. januar 2014; etter to års sensur kan LE MUR igjen vises.

INTERVJUER AV PSYKOANALYTIKERE
Alexandre Stevens, Eric Laurent, Esthela Solano, Bernard Golse, Pierre Delion, Geneviève Loison, Laurent Danon-Boileau, Daniel Widlöcher, Jacqueline Schaeffer, Yann Bogopolski, Aldo Naouri

”MUREN"

eller psykoanalyse set i forhold til Autisme

Dansk oversættelse: Mette Houdaille

Korreturlæsning: Jannike Skyttegaard

S1: commentaire d’introduction sur fond noir

00 00 Commentaire : I over 30 år er autisme blevet anerkendt af det internationale videnskabelige samfund som en neurologisk lidelse, der medfører handicap i det sociale samværd * Alle autister har svagheder i en del af hjernen, den øvre tindingelap , identificeret i år 2000 af Doktor Monica Zilbovicius. * I Frankrig, hvor psykoanalyse er meget fremherskende, ignorere psychiatrien fuldstændig disse opdagelser. * For psykiaterne er autisme en sindslidelse; med andre ord en dybere psykisk lidelse, der er resultatet af et dårligt forhold til moderen. *

S2 ALEXANDRE STEVENS

00 33 AS: Jeg mener, at autisme er en form for reaktion hos individet, * der selvfølgelig opstår meget tidligt i dennes historie. * Det er dybest set svar på verdens og andres indtrængen, * individet lukker sig inde * vedkommende lukker af, lukker sig inde i en boble * og nægter at gå ind i talens mekanisme. * Dog taler nogle autister, så det er mere end bare talens subjective mekanisme. * Tale, okay, men uden egentlig af være involveret. *

SR: Gør De nogen strukturel forskel på psykose og autisme? *

AS: Nej, det gør jeg ikke. *

SR: Er autister psykotiske? *

AS: Ja, det vil dybest set sige, at autisme er en ekstrem situation inden for den samlede ramme af psykoser. *

S3 PIERRE DELION

01 28 PD: Den strukturelle forskel man kan gøre mellem autisme på den ene side og barnets psykose på den anden side, * som i beskrivelsen og dens underliggende struktur er ganske rigtig, * kan dog ikke modstå en vedvarende analyse mellem denne første og anden struktur. * Jeg vil mene, at der er broer mellem den autistiske struktur, * den psykotiske struktur og den uoverensstemmende struktur. * Siger man nu det, gør man mange autistbørns forældresammenslutninger vrede, * da de mener at autister intet har med psykotikere at gøre. * Det er efter min mening en misforståelse, jeg mener, at de har meget til fælles. *

S4 GENEVIEVE LOISON

02 04 GL: Det er krokodillen! Her er krokodillen! * Krokodillen angiver med det samme, hvad det handler om, * de leger med den, og når de putter hånden i gabet, er jeg bekymret, eller en ting derind er jeg bekymret; * når de sætter sig på den, og når de slår på den, er jeg beroliget! *

SR: Hvorfor? Hvad betyder krokodillen? *

GL: Krokodillen er moderens mave, moderens tænder *

Titre: MUREN

Sous titre: Psykoanalyse set i forhold til autisme 02 45

S5 GENEVIEVE LOISON

02 46 SR: Er det, hvad Lacan betegner som krokodillemoderen? *

GL: Ja, og hele formålet med vores arbejde er at forbyde hende at spise...sådan... *

SR: Spise barnet? *

GL: Vi lægger en barre ind, sådan * og når barnet begynder at komme ud af det, putter det til tider hånden ind! * Andre gange putter det en figur derind. *

SR: Hvad står denne blyant for? *

GL: Det betyder ’du kan ikke længere’ *

SR: Er det den faderlige fallos? *

GL: Nemlig, du kan ikke gøre det mere! *

SR: Er det faderens lov, der skiller barnet fra moderen? *

       -og forbyder moderen at ødelægge barnet.

GL: -nemlig, og at fortære det. *

SR: Gælder det også for autister? *

GL: Ja, selvfølgelig ja, * hos autister er det et spørgsmål om stadie, tager man et barm på et vilkårligt stadie * ...autister er ofte dem, der putter barnet derind. * De putter sig derind. Så er vi nok så bekymrede. *

S5 TRIBU NORMANDE

03 48 Guillaume: Hej, jeg hedder Guillaume, jeg er 80% autist * og mit problem er, at jeg af og til er adfærdsvanskelig. * Jeg prøver at være det så lidt som muligt. * Mine to brødre hedder Julien og Gabriel. * Den ene, Julien er hyperaktiv, han har adfærdsvanskelige problemer ligesom jeg. * Han får raserianfald * og Gabriel er ”tossegal”. * Julien driller mig .* Det gør de, de bliver ved med af få mig til at falde! *

SR: Kan du præsenterer os for Julien? Den store Julien? *

G: Store Julien er en bror, der er autist lige som mig, * men han kan ikke tale. * Det er ikke min bror; det er Florians bror *.....Han kan ikke tale..... *

S6 DANIEL WIDLOCHER

04 52 SR: Hvad angår både psykoser og autisme, så er der en forklaring, som ofte bliver brugt,* og det er, at en depression hos moderen, * under graviditeten eller i barnets første levetid,* skulle have forringet moder/barn forholdet * og kan være ansvarlig for disse alvorlige lidelser. *

DW: Det er jo det, seriøse kolleger fortæller os, * altså lytter jeg til dem. *

AS: ALEXANDER STEVENS

05 15 AS: Det kan være tilfældet, når barnet kommer til verden under de omstændigheder, hvor den anden, * dets første anden, moderen, er meget deprimeret, * hvilket vil sige er fraværende for barnet, * vil se anderledes på barnet, * have en anden form for opmærksomhed til barnet, * at barnet vælger at trække sig tilbage * Til tider, når moderen er deprimeret, * under fosterstadiet * jeg mener under graviditeten eller ved fødslen * så hænder det, til tider, at barnet kan være autist. *

S8 GENEVIEVE LOISON

05 46 GL: Oh, vi har set flere af slagsen * jeg husker, da jeg var på dagshospital, * det er der jeg har set flest, * Jeg har set stærke sager, lidelser, * jeg har set forladte mødre. * For hvert autistbarn var der, vil jeg sige, forskellige grunde. * Jeg har set mange mødre forladt sidst på graviditeten. * Og barnet...osse deprimerede mødre, mødre med en efterfølgende fødselsdepression, * forladte sidst på graviditeten, * som lider af fødselsdepression lige efter fødslen, * som selv er fortabte * og sætter barnet i et tomt forhold. *

S9 DANIEL WIDLOCHER

06 24 DW: For exempel en stor mangel. * For exempel en mor, der af depressive årsager absolut ikke tager sig af sit barn, * forbliver stum, stivnet, mens barnet er der, * begynder at hænge på hende, søger hendes opmærksomhed. * Det kan, hvis det står på længe i barndommen, * have konsekvenser hos den unge voksne, der vil forblive kølig, * følelsesmæssigt hæmmet, * efter at vedkommende som lille desværre har haft en meget kold mor.*

S10 GENEVIEVE LOISON

06 58 SR: Er der flere episoder af psykoser eller autisme * i krigsramte lande, i Rios slumkvartere, * i alle de tilfælde, hvor mødre har gode grunde til af være deprimerede? *

GL: Jeg ved det ikke, det kan jeg ikke svare på, * jeg kan kun tale om, hvad jeg ser på klinikken. Ser de...*

S11 TRIBU NORMANDE

07 16 Sabrina:......(07 28)han holder af at være ude. * Det er den periode af året, han holder mindst af, da han ikke kan være ude...* Det er rigtigt, han kan ikke underholde sig selv, * så det handler om gåture, at spise, bevæge sig meget; * På IME centret (et special center) cykler han, * men her er det ikke muligt, for han kan hverken bremse eller se sig for...* han løber osse på rulleskøjter, * men det kommer an på belægningen, den skal være meget jævn. * Så det er indendørs. *

08 10 SR: Besynderligt nok * betænker psykoanalytikerne sig ikke på at appellere til biologien * for at begrunde den moderlige toksiditet.

S12 ALEXANDRE STEVENS

08 17 SR: Hvordan kan man forklare, at en moderlig depression kan forårsage, at et barn bliver autist? * Allerede i fosterperioden? *

AS: Altså, til at begynde med sker der allerede noget i fosterperioden, * jeg er ikke specialist i fosterperioden, men der sker noget i fosterperioden, * barnet bevæger sig. Moderen taler om det. * Moderen taler til barnet og reagerer på en række stimuli. * Hvad ved børn i virkeligheden om det bånd, der binder os til den anden i fosterperioden? * Det sker ikke udelukkende gennem sproget, * men gennem alle de omkringliggende kropslige lyde. * og....dybest set, * føler barnet noget, når en mor er depressiv i forsterperioden? * Det er jeg fuldstændig ude af stand til at svare på, * men jeg mener ikke, at det er besynderligt at tænke sådan. *

S13 ALDO NAOURI

09 09 AN: Ofteste er barnets symptom, * hverken mere elle mindre end det, hovedsageligt gennem moderens ubevidsthed, tildelte symptom, * fordi børn har et ualmindeligt gennemtrængeligt forhold * i forbindelse til deres mor. * Svangerskabsperioden forarbejder barnet * , udvikler det, og giver det virkelig noget helt og aldeles * lavet på kroppen, der kommer fra moderens krop. * Det gør terrænet sårbart, * hvilket vil sige at barnet kommer i en situation, * hvor modstandsevnen er svækket af de omkringliggende omstændigheder. *

S14 BERNARD GOLSE

10 02 BG: Fordi barnet har en del, * halvdelen af dets gener,* af dets kromosomer, som kommer fra moderen og den anden halvdel fra faderen * altså er der en del, der ligner moderen, * denne del giver ingen problemer, * men en del ligner faderen, * og det fører straks til problemer, så snart barnet er undfanget, * vil den moderlige organisme straks udskille en bølge af meget stærke antistoffer * for at udstøde det barn, der er halvt fremmed for moderens krop. * Det er lidt kedeligt at sige, må jeg nok sige, * men når det kommer til stykket, er det første moderen naturligt ikke kan tåle ved sit barn, * den del der kommer fra faderen. * Så den antropologiske side af sagen er det dobbelte ”nej”. * ”Nej” jeg vedkender mig ikke det barn, jeg vil udstøde det, * men med det samme et nej til nejet.* Hvilket vi igen finder i sproget. * Det er en meget interessant problemstilling, * og i sproget finder vi disse dobbelte nægtelser. * Dette hører til på det biologiske niveau. *

S15 TRIBU NORMANDE

S16 DANIEL WIDLOCHER

11 48 SR: Hvorfor taler svært ramte autister ikke? *

DW: Det ved jeg ikke. * Min umiddelbare idé er, at de ikke taler, * fordi de ikke er stimuleret til det. * Ligesom børn der ”bader” for lidt i sproglige omgivelser * har svært ved at tale, * selvom de ikke er autister, * altså er en stimulering til talen, * fra forældrenes side, * fra omgivelsernes side, * meget vigtig. *

S17 ALEXANDRE STEVENS

12 17 AS: Vi er ikke neurologisk sammenflettede til sproget. * Her har psykoanalysen ikke noget at gøre....* vi er ikke sammenflettede til sproget, * man skal selvølgelig være i besiddelse af evnen til at tale, * men det hovedsagelige er netop, * at sproget er uden for organismen. *

S18 GENEVIEVE LOISON

12 34 GL: Hvorfor skulle de dog kommunikere, de er jo i fusion. * De kommunikerer uden ord, der er ingen grund til at erhverve sig sproget. * Sproget forudsætter adgang til symbolikken, ikk´? * Adgang til faderen. * Jeg er ikke kun med min mor: * Der findes en far, som har skabt mig til at begynde med, * han har været den grundlæggende, *med sin faderlige styrke, * som har skabt et barn. * Det opdager barnet kun løbende.*

SR: Hvordan kan faderen være udtryk for symbolikken? *

GL: Av, den er svær, det er adgang til det abstrakte, * (13 52) adgang til at holde afstand. * Det er nødvendigt at tale, når man ikke længere er én. * Han stilller sig mellem moderen og barnet. *

S19 BERNARD GOLSE

13 21 BG: Tale til den anden * betyder at man ikke længere er forenet, * så længe man er smeltet sammen med den anden, * hvilket netop er autistbørns problem, den anden existerer ikke for dem, * men når den anden begynder at bryde frem, er de stadig i en så patologisk afstand, at de ikke kan tale til den anden. *

S20 GENEVIVE LOISON

13 40 SR: Om autistbørn siges det, at deres mor ikke kan fange deres blik? *

GL: Ja, de har slet ikke noget forhold, de er blevet i et æg. *

GL: De har ikke sluppet overhovedet, * jeg siger, at de er blevet i ægget, i livmoderen. * De er blevet indenbords, hvorfor vil de have dem til at se og tale? *

S21 BERNARD GOLSE

14 01 BG: Man kan kun tænke på den anden, man kan kun tale til den anden, hvis man har taget afstand: * Så længe man er indbefattet, trængt ind i hinanden, * kan man hverken tænke på eller tale til den anden, det er nærmest en banalitet. * Hvis sproget rør os i den grad hele vores liv, * og psykoanalysen bruger sproget, * er det fordi sproget udelukkende handler om adskillelse. * Det er et syn....* det er et syn på udviklingen, der særdeles specifikt er tilegnet det psykoanalytiske syn på tingene. *

S22 TRIBU NORMANDE

14 42 SANDRINE: Helt konkret, når vi kaldte på ham, så han ikke på os, * han svarede simpelthen ikke. * Han talte ikke, * han interesserede sig ikke for noget, ville ikke blande sig med de andre. * Det var Guillaume da han var 2. * Det er rigtigt, at han satte alt op på rad og række, * hvad som helst blev sat op, han legede med lyset. * Ikke så få stereotypier, havde svært ved alle forandringer. Hvis vi ændrede vores vej til et sted, kunne han få et raserianfald, * hvis vi kom forbi et sted han holdt af, uden at vi stoppede op, hvis vi bare gik forbi, var det ligeledes et raserianfald. * Hvis vi krøllede slikpapir sammen, ville han komme løbende. * Til gengæld, hvis han var bare 3 meter fra os og vi kaldte på ham: Guillaume! ville han ikke vende hovedet. * Så jo, det er rigtigt, at der var vigtige symptomer. *

S23 ESTHELA SOLANO

15 43 SR: Psyken udvikler sig ikke uafhængigt af hjernen, * den bevæger sig ikke alene rundt i et tomrum. * Hvis man på den ene side har et normalt barn med en normalt fungerende hjerne, * og på den anden side har et autistisk barn med en dårligt fungerende hjerne, * gør det så ikke en fundamental forskel i deres evne til at kommunikere med omverdenen? *

ES: At forstå årsagen til autisme på den vis er meget indskrænket. * Det vi kan konstaterer, når vi har med autistbørn at gøre, * er netop at de er syge i sproget. * Autisme er en måde at forsvare sig selv mod sproget på. *

S24 TRIBU NORMANDE

16 38 SR: Hvad følte du, da det gik op for dig, at Guillaume er autist? *

SANDRINE: Et knusende slag i hovedet. Skrækkeligt. * Man tænker; ”Hvad sker der med os?” ”Hvad sker der med ham?” ”Hvad er det?” ”Hvorfor?” * Man stiller sig virkelig alle disse spørgsmål. * Man er igennem stadier af angst, vrede, skyld. * Man er igennem disse stadier og så t´ar man sig sammen for at komme videre. * Det kan ikke nytte at ynke sig, * vi skal nok finde, hvad der skal til, for at han kan gøre fremskridt. * Hjælpe ham til at vokse op på bedst mulig måde. * Blande sig med andre. * Vi tog kontakt til alle forældresammenslutninger, * og der hørte vi om de opdragelsesmetoder, * der lærer dem at kommunikerer, at udvikle sig, * og formindske deres angst. * At åbne sig for omverdnen. Simplethen.*

SR: Er det P.E.C.S. metoden? *

SANDRINE: ja, og den virkede virkelig godt på Guillaume. *

SR: Vil det sige, konkret, kommunikation gennem billeder? *

SANDRINE: Ja, det vil sige, for at bede mig om et glas vand, * lærte jeg ham at give mig et kort. * Det prøvede jeg. Så for at bede om et glas vand, * lærte jeg ham at give mig et kort. * Så snart han gav mig kortet, fik han vand. * Efter 2 eller 3 gange forstod han at for af få vand, * måtte han give mig kortet. * Derefter fortsatte vi med maden * og mange andre ting, * og efter ca. 2-3 måneder med P.E.C.S. * begyndte han at sige sine første ord, * og efter 6 måneder brugte han ikke længere P.E.C.S. fordi han lavede sætninger. *

Han var næsten 4 år. * Så hvad det angår, var det meget givtigt for ham. * Hans sprog udviklede sig i en forrygende hast med P.E.C.S.. * Hvilken sejr.*

Det første ”mor”. Bare helt fantastisk. * (pas dans le texte anglais, mais je trouve que c’est important)

S25 BRUNO BETTELHEIM

08 37: Den amerikansk-australske psykoanalytiker Bruno Bettelheim * var forgænger for den psykoanalytiske behandling af autisme. * Bettelheim sammenlignede autistbørn med fanger fra de nazistiske koncentrationslejre, * der vippede frem og tilbage, * lamslået af skræk, ventende på en forestående død. * Ved sammenligningen var han overbevist om, at autister var offre for forældre der torturerede, * iskolde mødre, der havde ønsket deres barns død. * Bettelheims værker er blevet forkastet i USA i over 30 år. * Men hvordan står det til i Frankrig? *

S26 PIERRE DELION

19 09 PD: Bruno Bettelheim er offer for nutidig histories uretfærdighed. * Jeg mener, at han har udført et arbejde i en periode, hvor ingen interesserede sig for autister, * et helt og aldeles exemplarisk pionerarbejde. * Han interesserede sig for autister, fordi han selv havde oplevet denne kunstige mangel * under ophold i koncentrationslejre. * Han er landet på denne autistiske planet, * og har sagt til sig selv, * at her er børn, der måske har lidt af svigt på en måde, * der ligner min egen erfaring, * jeg vil prøve at helbrede dem ud fra den formodning, hvilket vil sige, at de fjernes fra deres forældre. *

S27 GENEVIEVE LOISON

19 50 GL: Der var ingen bånd overhovedet. * Mødre, der har så lidt tilknytning, selv under graviditeten, og efter, * ingen tilknytning overhovedet, * barnet er forladt og man kan endda spørge sig selv om, hvordan barnet er blevet undfanget, *men de bliver undfanget. * Det er så tomt, det er kun en organisk graviditet, barnet existerer ikke som person. * Det befinder sig i et tomt forhold. * Og det giver, hvad Bruno Bettelheim siger, ja selvfølgelig. *

S28 YANN BOGOPOLSKY

20 16 YB: nej, nej, Bruno Bettelheim har sagt meget andet end det, * det er en karikatur, det er ikke myntet på Dem, men på de de......øøøh * .......det handler forøvrigt ikke kun om mødre, men også om faderens plads i moderens begær. * Og det handler om en del forudsætninger, ikke bare dem barnet er født med * og det bånd, der er skabt eller de dødsdrifter * en hvilkårlig mor rent faktisk har udtrykt for det nyfødte barn, * men alle disse mødre med ønsker om død for deres børn, * alle disse ønsker førere ikke nødvendigvis til et psykotisk barn. *

S30 JAQUES LACAN

21 34 I slutningen af 60´erne begynder det at gå ned ad bakke for psykoanalysen over det meste af verden, * men man kender til et fænomenalt opsving i Frankrig * under indflydelse af en ambitiøs psykiater med stærk personlig udstråling. * For Jaques Lacan er psykotiske børn og autister offre for en tingsliggørelse, * der kommer fra * en ’psykogenetisk mor’ (mère psychogène), * en kvinde, der nægter at afslutte sin graviditet, * fordi hun er ude af stand til at skille sig fra det barn , der erstatter den penis, * hun ikke fik ved fødslen. *

S31 YANN BOGOPOLSKY

21 58 YB: Til at begynde med tror barnet, at det er moderens fallos, * det vil sige at barnet er den genstand , der kommer og gi´r alt, * overvælder moderen med glæder, giver hende fuld nydelse. *

S32 GENEVIEVE LOISON

22 08 SR: Autisme er altså en fusion med moderen? *

GL: Øjeblik, der er mange teorier, ikk´? * For mit vedkommende handler det enten om fusion eller total afståelse og tomhed. * Enten det ene eller det andet, de to yderpunkter. * Det er ikke det samme. * Men når de er fuldstændig i et tomrum, men det jeg beskæftiger mig med her på klinikken * er snarere fusioner, * total afståelse ser jeg ikke, de kommer på institution. *

SR:Bruno Bettelheim siger, at autister er offre for alt for kolde mødre, * og på den anden side har vi Jaques Lacan, der teoretiserer om psykose * og autisme via den moderlige fusion, * gennem et næsten incestagtigt forhold, * mellem mor og barn? *

GL: JA, ja,ja helt rigtigt. *

SR: Så på den anden side har vi en mor der er for varm? *

GL: Ja, for varm eller for kold, det går ikke, der skal en mor til, * som Winnicott siger, god nok, hverken for god, for varm heller ikke helt tom selvfølgelig. * Hvis der ikke er noget, intet forhold, vil det ikke give noget godt. *

SR: Hvordan kan det forklares, at to vidt forskellige adfærdsmønstre * kan give det samme resultat? *

GL: Det er forskellige mekanismer, * det er vores arbejde at finde midten. *

S33 DONALD WINNICOTT

23 09: Den britiske børnelæge og analytiker, Donald Winnicott, er ophavsmand til * begrebet ”en god nok mor”, * efter hvilket en mor, der vil gøre det for godt er toksisk for sit barn. * Han hævder at moderskabet får mødrene og de nyfødte til at gennemgå * et stadie af forbigående sindssyge, mønster for alle de efterkommende psykiske lidelser. *

INSERT GENEVIEVE LOISON: Ubevidst er det det, du gør ved mig. *

Med Winnicott er ringen således sluttet, moderskabet er fra naturens hånd ’psykogenetisk’.*

S34 ALEXANDRE STEVENS

23 44 SR: Er De enig i begrebet om moderlig sindssyge? *...at alle mødre gennemgår, de første måneder efter fødslen, * et stadie af sindssyge, der kan vise sig problematisk for den nyfødte, hvis det varer ved. *

AS: Ja, ja, men det generer mig nu slet ikke at kalde det moderlig sindssyge. *

SR: De er psykiater, begrebet sindssyge har trods alt en temmelig negativ biklang. *

AS: Ikke for mig. *

S35 LAURENT DANON BOILEAU

24 08 LDB: Det er den idé, der i folkemunde kaldes den første tids moderlige sindssyge, * på et givent tidspunkt er moderen så glad for at have sin lille unge, * at hun udgør en helhed med den unge, og der kan ikke være tale om andres indblanden. *

SR: Hvorfor kalde det sindssyge for øvrigt? *

LDB: Fordi det er en idé om en form for helhed, * der giver en form for almagt, * det er en idé om, at fra det øjeblik man har skabt sådan noget, * er man almægtig, intet kan nå én, osv. osv.

D36 GENEVIEVE LOISON

24 42GL: De ved nok at sindssyge, det er den første måned af livet. * Men sagen er at vi alle har været sindssyge, eller næsten. *

SR: Hvorfor betegne det instinkt, det forhold, * den evne en mor har til at tyde og forstå sit barns adfærd * uden at tale, hvorfor betegne det som sindssyge? *

GL: Fordi, hvis vi blev ved det, ville barnet blive sindssygt, * det er lige nøjagtig, hvad De spurgte om tidligere omkring autisme, * de er ikke kommet videre. *

S37 LAURENT DANON BOILEAU

25 11 LDB: Den moderlige sindssyge, er den moderlige sindssyge en større forhindring for sprogets opståen? *Sagt på den måde, så, ja selvfølgelig. *

S38 ALDO NAOURI

25 18 AN: Moderen lokaliseres på naturens side, * og fra det udgangspunkt er hun dyrisk, * hvorimod faderen er den, der grundlægger kulturen. * Det, der for øvrigt får Claude Lévi Strauss til at komme med * denne vidunderlige definition, når han snakker om parret, * han siger, at det er en begivenhedsrig forening af natur og kultur. * Når retten understøtter kulturen og hævder, at den er faderlig, * så menes der, at vi er i kulturen. Gå tilbage til naturen må ikke ske. *

S39 TRIBU NORMANDE

25 57 SANDRINE: Vi havde afvist, at han skulle i gruppeterapi, * så i stedet satte de ham i indviduel psykoterapi, * vi havde glemt at klargøre, at det var begge dele vi afviste. * Vi fik så en rapport angående Guillaumes behandling, * og waw, vi var rystede, * Det var aldeles vanvittige ting, sexuelle fobier, * han blev slap, hallucinerende vendinger, * og det gjorde os da bange. * Så vi mødtes med psykoterapeuten og satte en stopper for det med det samme.* Det var stort set som om, man havde sat Guillaumes navn i en tekst af Lacan. * Det er skrækindjagende. *

STEPHANE: ..og det lignede slet ikke Guillaume, * f.eks i forhold til spejlet, efter sigende var han bange for sit eget spejlbillede * til trods for at han går forbi et spejl til hverdag og det ikke giver nogen problemer. * Han havde en stereotyp adfærd, han rullede sig sammmen på gulvet og lod som om han var et blad. * Så hun fandt på alt det vanvittige: Blød krop på hårdt gulv.......*

SANDRINE: Ja, lægge alt sin blødhed på noget stenhårdt: Helt ærligt... *

(27 07) For kold mor, for varm mor, * for god mor eller ikke god nok, dødbringende mor, fusionel mor, * mor, der fra naturens hånd er toksisk....*

GUILLAUME: pas på, nu kommer det til at larme! Jeg advarer jer med det samme. *

SABRINA: Kom og få et knus hos mor, han hører larm, det gør ham bange. *

SANDRINE: Er han bange? *

Når alt kom til alt stod tilbage at vove det sidste spring: * under mine forundersøgelser, bekræftede flere psykoanalytikere * at autisme er en følge af moderlig incest. *

S40 ALEXANDRE STEVENS

27 35 AS: Den faderlige funktion består i * at lægge sig imellem på to måder, * på den ene side ”sige nej” til fusionen mellem mor og barn, * faderen er den, der siger nej til moderen. *

SR: Forbyder sexuelt? Er det det? *

AS: Som forbyder moderens bemægtigelse, * hvilket skal forstås i sin tvetydighed, * som forbyder såvel barnet at nyde exclusivt godt af sin mor, * som moderen at nyde exclusivt godt af sit barn. *

S41 JAQUELINE SCHAEFFER

28 02 JS: Ved barnets fødsel er alt lutter lagkage, ikk´? * Nogle gange er det ikke så lutter lagkage alligevel, * det kan være dramatisk, * men der er denne fusion, * der er denne særlige... * denne på samme tid store glæde, der føles sammen. * Meget hurtigt, * er der det, man kan kalde... * er der ikke nogen sexuel forskel, men en stor fælles erotisk nydelse. *

S42 YANN BOGOPOLSKY

28 30 SR: Det faktum, at en mor tager sig af sit barn * som et levende væsen og betragter sit barn som et levende væsen, * det er da ikke sexuelt? *

YB: Altså jo, * hvis sexualitet til at begynde med ikke er, hvad voksne * forstår ved kønssexualitet, * så er det for Freud, eftersom det er ham, der har teoretiseret herom, * de steder på kroppen, som vil give barnet nydelse. * Altså er barnets krop og moderens krop i en meget tæt samklang, * selv barnet, der kommer til verden, ved ikke at det er skilt fra moderens krop. * Barnet tænker, det tillægger vi det, * tænker, at det udgør ét med moderen. * Det er altså et arbejde, der handler om at adskille kroppene * og den lyst barnet vil få i forholdet til den anden, *som i første omgang er moderen, og det vil ske * 1) mand mod mand og 2) lysterne vil blive relateret til kroppens forskellige åbninger. *

S43 LAURENT DANON BOILEAU

29 34 LDB: Nogle psykoanalytikere har for meget lang tid siden * talt om noget de kaldte elskerindens censur. * Det betyder noget meget simpelt, når moderen er ved at skifte det spæde barn * og hun lige pludselig * synes, det er lidt for dejligt efter hendes egen mening, at røre ved spædbarnet, * og hun siger til sig selv ohla, det er aparte, * det er ikke logisk, jeg behandler det ikke som....*

SR: noget incestagtigt? *

LDB: Noget lidt incestagtigt, hvad sker der? * Jamen så vil hun tænke på den mand, hun har lavet barnet med, * med andre ord, hendes elsker, * og det vil skabe en afstand mellem hende selv og det omtalte spædbarn, * det er, hvad man kalder elskerindens censur. *

SR: Hun skal have en mand i tankerne, * for ikke at have et incestagtigt forhold til sit barn? *

LDB: Ikke at hun skal, hun kan ikke komme udenom!

S44 JAQUELINE SCHAEFFER

30 29 JS: I den moderlige omsorg kan en mor sagtens stimulere en lille drengs penis, * jeg mener den moderlige omsorg, og de små drenge benytter sig af det, * der er mange små drenge som, når de bliver skiftet, * når de bliver vasket af deres mor, * øh, så reagerer den lille penis. *

S45 YANN BOGOPOLSKY

30 45 YB: Faderen er der for at forbyde og på samme tid beskytte barnet. * Det vil sige beskytte barnet mod moderens incestagtige begær. *

SR: Mener De, at alle mødre nærer et incestagtige begær til deres barn? *

YB: Åh ja, om de er bevidst om det eller ej! Ja *

SR: Hvor har De den overbevisning fra? *

YB: Åh, psykoanalytiske skrifter, * begæret er ikke forbudt, men det er virkeliggørelsen. *

SR: Men at en mors kærlighed til sit barn er et incestagtigt begær, det er....*

YB: Jamen, i og med at hun har så svært ved at skille sig fra det fødte barn, * bliver der kun dannet en enhed, hvis barnets far, * eller den person som opfylder denne plads, ikke nødvendigvis den biologiske far, * ikke kommer og minder moderen om * deres fælles tiltrækning, * minder om hans begær til hende, * og den glæde hun vil kunne have * via det begær, der binder dem til hinanden, * og så vil moderen nyde at kæle for sit barn, * og have det på sin krop hele dagen. Hvad ved jeg*.......for at komme tilbage til Deres foregående spørgsmål * så er det sådan, at kroppens nærvær * og seksualiteten, så længe den er relateret til den kropslige nydelse * og taget op i sproget, * er natulige dele af psykoanalytikernes spørgsmål. *

Hvordan kan det så være, at de fleste tilfælde af incest er begået af mænd? *

S46 ALDO NOURI

32 26 AN: Til at begynde med skal det lige signaleres at incest mellem far og datter * er uendelig hyppigere end * incest mellem mor og søn. * Og hvorfor er der ingen, eller ikke oftere incest mellem mor og søn? * Af den simple grund, at den moderlige attitude over for børnene, * om det er drenge eller piger, * helt spontant er en attitude af incestagtig natur. * Enhver mors drøm er, at hendes barn ikke skal mangle noget, * den moderlige tilbøjelighed over for barnet er en incestagtig tilbøjelighed, * hun behøver derfor ikke at skride til handling.* I hendes attitude ligger allerede så meget, hun skrider ikke til handling. *

S47 JAQUELINE SCHAEFFER

33 08 JS:Faderlig incest volder ikke frygtelig megen skade. * Det gør pigerne lidt debile, * men moderlig incest fører til psykoser. * Det vil sige, vanvid. * Moderlig incest kan ikke finde sted mellem en dreng og hans mor, * uden at det fører til enorme mentale problemer, det er ikke muligt. * Lige nøjagtig på grund af den velkendte hindring, * men en pige med hendes far... hun stammer ikke fra faderen, * hun har ikke ligget i faderens mave. * Der er noget, ser De, jeg vil sige, det er incest i underordnet forstand. * Mens den fundamentale incest, den virkelige, det er den moderlige.* Det er at trænge ind i moderen. * Og drenge, der trænger ind i deres mor er psykotiske. * Det er pigen ikke. * Pigerne kan, man har mere erfaring med piger udsat for faderlig incest, * de klarer sig ikke så dårligt endda. * Okay, man kan heller ikke sige, at det går rigtig godt. * Der er nogle, der har det rigtig, rigtig skidt og * andre, der klare sig......på anden vis. * Det jeg sagde, lidt debile. * Men det.....det er helt anderledes. *

S48 TRIBU NORMANDE

34 14. I henhold til psykoanalytikerne er faderen lige så skyldig: * skyldig i at være fraværende elle transparent, * skyldig i af at være sin kone underdanig, * skyldig i at have været ude af stand til at stille sig mellem barnet og ”troldkællingen”. *

S49 GENEVIEVE LOISON

34 47 GL: Det er miskykkedes for ham. * Hvis de vidste, hvor mange gange man ser fædre, * der gerne ville have villet, og det er det man kalder præklusion. * Præklusion af faderens navn. *

SR: Hvad betyder det? *

GL:Godt spørgsmål. * Dermed menes at faderen, simpelt sagt, har lavet barnet, * men han exsisterer ikke, han vedkendes ikke, hans eksistens benægtes. *

SR: Moderen benægter hans eksistens? *

GL: Vedkender sig ikke, øh, hans rolle, hans eksistens, * det er kun hende og barnet der tæller, * faderen eksisterer ikke, * han er der måske for at skaffe lidt penge, han er der som biperson. * Han har ikke en husbonds rolle, elsket, agtet for sit ord. * Når moderen agter faderens tale, opdager barnet sproget. *

SR: Hvis barnet ikke taler, er det fordi moderen vanrygter faderens ord? *

GL: Åh, der er ikke så mange her, det var hovedsagelig på psykiatrisk afdeling, * på dagshospitalet at jeg havde dybt ramte autister. *

S50 ESTHELA SOANO

35 40 ES: Fundamentalt set er faderens rolle en symbolsk rolle. * Og til tider kan den rigtige far * ikke bære denne symbolske rolle. * Han kan være nok så rar og venlig, men ikke desto mindre * er barnet stillet over for en symbolsk forsømmelse fra den faderlige rolles side. *

S51 GENEVIEVE LOISON

36 04 GL: Eller osse er der ikke plads til ham * og han eksistere så kun gennem vold, eller han er selv voldelig. * Nogle gange bliver vi klar over, at han er voldelig for at kunne eksistere, * og at han forcerer dørene i en vis forstand, * når de ikke bliver åbnet for ham!*

S52 ESTHELANO SOLANO

36 22 ES: Når man taler om den faderlige rolle, * så taler man om noget, der orienterer i livet, * det er som en slags motorvej, et kompas. *

SR: Hvorfor kan moderen som kvinde ikke * give en basis for barnet? * Selv når hun er overladt til sig selv? *

ES: Visse mødre kan godt overbringe en faderlig rolle. *

SR: Men hvorfor kan det ikke være en moderlig rolle? * Hvorfor kan det ikke være en moderlig symbolik? Hvorfor give den et køn? *

ES: Moderens lov er en behagelov. *

S53 ALDO NAOURI

36 58 AN: I 1984 kommer en biolog med denne extraordinære påvisning, * at moderkagen udelukkende er af faderligt ophav, * hvilket vil sige, at den er under kontrol af de gener, * som sædcellen bærer. * Sagt på anden vis, er moderkagen det, der gør det muligt for en mor ikke at nedbryde sig barn, * og et barn ikke at slå sin mor ihjel. *

SR: Det, der gør det muligt for en mor at give næring til sit barn. *

AN: Ja, som muliggør, som fører igennem og filtrerer * al den mad, * moderen kommer med,* sagt på anden vis, er det et regulerende element mellem dem, * denne moderkage er en mægling. * Det vil sige at, stort set, har man den fornemmelse, at faderens holdning i de beslutninger han tager, * den patricierstand han sætter op, den mandhaftige dominans osv,* altid har været en empirisk søgen * efter den rolle moderkagen spiller, * og som gør det muligt for ethvert barn at komme til verden, uden at blive tilintetgjort. *

S54 TRIBU NORMANDE

38 06 SANDRINE: Da han var yngre, eftersom diagnosen med svær autisme var stillet, * tænkte vi på at sende ham på en I.M.E (speciel institution) * Men med tiden kom han der slet ikke, * for alt gik rigtig godt i skolen, * han udviklede sig fint, sproget blev meget bedre, han er rigtig dygtig, * og nu går han i 6. klasse. *

SR: Går han i skole på fuld tid?

SANDRINE: Fuld tid, en normal 6. klasse, * han har en støttepædagog med i klassen, * alt i alt går det rigtig godt. * Og du har oven i købet rigtig gode karakterer. * Det, der gør ham anderledes end de andre elever, sker i frikvarterene. * I frikvarterene kan han have en stereotyp adfærd. * Han leger nogle gange, lege som teenagere ikke længere leger, * han skubber og skriger. * De andre børn er lidt....* men de er blevet informeret, det har skolen gjort godt, * Guillaume er allerede kendt af de andre børn. * De har forklaret eleverne i hans klasse, * og det går godt.*

SR: Hvilket fag kan du bedst lide? *

G: Matematik. *

S55 COMMENTAIRE

39 31: Lige siden Bruno Bettelheim, * består det store psykoanalytiske princip af behandlingen af autister i * at skille børnene fra deres forældre. * Forældre, der modvilligt accepterer en terapi, * da de er anset som roden til problemet. * Stadig i dag, i Frankrig og i Belgien, * er et vist antal psykiatriske institutioner levesteder uden adgang for familierne, * der ikke bliver underrettet om, hvad der foregår. * Hvad består den psykoanalytiske behandling af autistbørn i? *

S56 ESTHELA SOLANO

39 56 ES: Man kan sige det således, at når man har med et autistbarn at gøre, * så foretager vi en psykoanalyse, der er det pure opspind. * Man befinder sig over for et ”emne”, der i de fleste tilfælde ikke kan tale. *

S57 LAURENT DANON BOILEAU

40 13 LDB: Jeg er snarer typen, der er i en slags obervations position. * Med et autistbarn gør jeg meget lidt. * Hvad betyder meget lidt? * Jeg slår numsen i sædet ved siden af barnet, * og jeg venter på, at der skal ske noget. * Og jeg glemmer, jeg prøver at glemme alt, * jeg glemmer tiden, * jeg glemmer at tiden er knap, for at barnet skal tilegne sig sproget, * jeg glemmer alt. * For jeg siger til mig selv, at fra det øjeblik jeg befinder mig i denne vægtløse tilstand, * kunne der jo ske noget, som jeg ikke kan forudse. *

S58 ALEXANDRE STEVENS

40 57 AS: Vi har forfattere som * Tustin et Margaret Mahler * der forklarer, * hvordan det først handler om at tæmme barnet * her er vi i en lægepraksis, men det er det samme på en institution. * Tæmme barnet, * det handler om at holde sig lidt i baggrunden, * ikke inden for blikkets rækkevidde, * ikke tale for højt, * følge det barnet siger, hellere end at indlede .*

S59 ESTHELA SOLANO

41 25 ES: Intet ønske om kontrol, * intet ønske om at være belærende, * ingen befaling af nogen slags. *

S60 BERNARD GOLSE

41 35 BG: I bund og grund prøver vi med alle midler at få autistbarnet til at mærke, * at en anden eksisterer, uden at være faretruende. *

S61 ESTHELA SOLANO

41 43 ES: Det handler lige præcist om at tage de mest betydningsløse detaljer i betragtning,* og finde ud af at denne betydningsløse detalje * kan tolkes med mening, * og lidt efter lidt kan man træde ind * og tænke sig til, at det er et tegn, * og vi tolker det som et forsøg på at tale.

S62 LAURENT DANON BOILEAU

42 23 LDB: Hvis barnet ikkefortager sig nogetunder heleseancen, * hvisjeg blunder vedsiden af det,er jeg ligeglad. * Det er jeg vanttil i mit arbejdesom psykoanalytiker. * Men det forudsætter en række ting * 1)Det forudsætter, at man ikke røvkeder sig, når man tænker sine egne tanker. * 2) Det forudsætter også at gå mod en strøm af social drift, der vil, at man er presset af tiden. * Hvis barnet stadig er sådan om ti år, så er det ikke dig, der....osv. * Alt dette er sandt, jeg sætter mig i den position at være psykoanalytiker, * hvilket vil sige hverken at have nogen hukommelse, * eller forventing, * og fra det øjeblik sker der noget, * og det er en holdning, mener jeg, som er en dyb psykoanalytisk holdning. *

S63 BERNARD GOLSE

43 20 BG:Når...måske...tja...* Jeg påskønner, når de siger, * at seerne skal føle, at vi accepterer fuldt ud, at påtage os vores overbevisninger............*

S64 LAURENT DANON BOILEAU

43 47 LDB: Hvis de synger en lille sang og autistbarnet kan lide det, så sker der noget. * De vil nok så sige, at det er der ikke brug for en psykoanalytiker til. * Jo, hvis ikke De ikke gør det til en opdragelsesmetode. * Jo, hvis De siger til dem selv; ”Jeg er alligevel ligeglad med, hvad barnet bruger det til, * det ser ud til at barnet synes, det er interessant.” * Så gør vi sådan, og vi ser, * hvad der så sker eller vi ser ikke, hvad der sker. * Det fundamentale punkt i min holdning * som analytiker i forhold til den slags børn, * er den kendsgerning, at man må give afkald på idéen om en udvikling. * Det er ikke let; tro mig når...* Mit analytiske idéal gør, at jeg må opgive den dér dimension, * men det er nu engang sådan, at jeg tilhører et samfund, i hvilket jeg bli´r betalt for at give behandlinger. * Altså befinder jeg mig i en konflikt, * men en sådan konfliktsituation, hvis en analytiker ikke kan klare det, * så må vedkommende skifte job, for det er selve grundlaget for den analytiske fremgangsmåde. *

S65 PIERRE DELION

46 47 SR: Hvad kan et autistisk barn med rimelighed forvente * som resultat af en psykoanalyse? *

PD: Men det kan jeg ikke svare på, det er ikke et spørgsmål at stille en psykoanalytiker.

S66 LAURENT DANON BOILEAU

44 57 SR: Hvad kan et autistisk barn med rimelighed forvente af en psykoanalyse * når der tales resultat? *

LDB: Glæden ved at interesserer sig for en sæbeboble, * jeg kan ikke svare andet. *

S67 TRIBU NORMANDE

46 04 SR: Og dog findes der løsninger: * De hedder PECS, TEACCH og ABA. * Disse adfærds- og indlæringsmetoder er blevet udarbejdet i USA * for over 30 år siden, * for at gøre det muligt for autister at kommunikere og åbne sig for verden. * Takket være disse redskaber, der er tilpasset deres handicap, * gør unge autister betydningsfulde fremskridt på få måneder. * Desværre modsætter psykoanalytikerne sig voldsomt deres etablering i Frankrig.*

S68 ALEXANDRE STEVENS

46 42 AS: I den fransktalende del af verden, * er invasionen af kognitive adfærdsteknikker en ny invasion. * Nylig indtruffen, men for tiden meget tilstedeværende. * Psykoanalysen kæmper mod denne invasion. * En del kolleger, navnlig Jacques Alain Miller, * fører an i denne kamp, denne strid, * også andre i andre bevægelser. * Det er en meget vigtig kamp for at holde liv i den subjective dimension, * i hvert ”emnes” besynderligheder * i forhold til denne idé omkring adfærd ved at sætte i båse. *

S69 ERIC LAURENT

47 25 EL: De ved, det handler også for psykoanalysen om at være det tekniske redskab for en vis desillusionering: * Der er håb inden for biologien, * det ville være vidunderligt at kunne tro på det. * Hvis vi kan tro på, at i morgen * finder vi løsninger! * Altså, er det psykoanalysen, som oplysende talerør inden for alle trosretninger, * der prøver at gøre det muligt for menneskeheden at leve uden at tro på alt for store griller. * Det er en del af vores indstats. * Dialogen med neuro-specialisterne er ikke blot for at indformere os selv om resultaterne, * men også at give udtryk for, at det ikke ændrer vores fundamentale fremgangsmåde, * orienteringen af vores fregangsmåde. * Det er også et spørgsmål om at prøve, at gøre det muligt for menneskeheden, at leve uden at nære for store håb * til de forskellige gode nyheder, der bliver udgivet hver dag * med den hensigt at bibeholde en mængde gode nyheder i omgivelser, hvor der er ganske få. *

S70 TRIBU NORMANDE

48 35 : i 80´erne var 100% af de franske psykiatere og psykologer uddannet i psykoanalyse. * Siden 90´erne er denne tendens på vej ned ad bakke, men de er endnu næsten 80% i dag....* En enestående situation i verden sammen med Argentina, * som har betydningsfulde konsekvenser på, hvordan man tager sig af handicappet. *

49 10: Da Guillaume var 4, blev han erklæret dybt autist. * Hans psykiater nægtede at bruge de kommunikationsmetoder, * der er tilpasset autister * og frarådede hans integrering i skolen. * Men hans forældre holdt fast. * Takket være deres udholdenhed og mødet med et fantastist pædagogisk team * følger Guillaume i dag en normal skolegang. * Han er en fremragende elev....

49 34: På grund af mangel på plads i en struktur tilpasset hans handicap, * har Julien tilbragt sin barndom på et psykiatrisk dagshospital. * 14 år gammel er han fuldstændig afhængig for at kunne begå sig i dagligdagen. * I dag går Julien på en institution, der tager sig rigtig godt af ham,* men kun en speciel læremetode, * tilpasset autistiske børns adfærd, * ville kunne gøre det muligt for ham at blive behersket, knap så afhængig * og måske endda lære ham at tale. * I Frankrig er specialpædagoger sjældne, derfor dyre, * uden for hans mors midlers rækkevidde.

S73 EPILOGUE

50 18 commentaire: Man vurderer at mellem 430 000 og 600 000 mennesker er ramt af autisme i Frankrig.

GENERIQUE DE FIN LE MUR

Ecrit et réalisé par           
Sophie ROBERT

Produit par                       
Océan Invisible Productions

Musique originale          
Marc BOUR

Image                                  
Jérémy LEPELLEY
Nicolas BITAUD
Peterson ALMEIDA

Montage                      
Peterson ALMEIDA
Jonathan RIO

Mixage                      
Laurent RODIER

Location de matériel
AUVITEC

Avec la participation de
AUTISTES SANS FRONTIERES
Vincent GERHARDS
Delphine PILOQUET

Remerciements          
Sabrina CAVRET
Julien SALMON
Sandrine GUY
Stéphane MOERIS
Guillaume MOERIS
Julien MOERIS
Gabriel MOERIS

Et par ordre alphabétique
Yann BOGOPOLSKY
Laurent DANON-BOILEAU
Pierre DELION
Bernard GOLSE
Eric LAURENT
Geneviève LOISON
Aldo NAOURI
Jacqueline SCHAEFFER
Esthela SOLANO
Alexandre STEVENS
Daniel WIDLOCHER

                                              

SE FILMTEKSTENE
SE FILMEN I HD
SE FILMEN PǺ TV
Sett i gang videoen
Trykk på vinduet for å få frem filmtekstene(CC)
øverst i video-vinduet
Velg ønskede språk
Videoens kvalitet kan velges ved å trykke på vinduet etter å ha satt i gang filmen
Filmen kan sees på TV ved å benytte en HDMI-kabel